Item: Sunglasses

 800ins

Alle billederne kan findes på min pinterest.

Noget jeg desværre frygter hver sommer, er den umulige jagt, på et par klædelige solbriller. Jeg har gennem årene desværre erfaret, at min hovedform og solbriller, eller briller mere generelt, ikke ligefrem går hånd i hånd. Det er derfor for mig en kamp hvert år at finde, ikke et par som jeg kan lide, eller som passer til min stil, men blot at finde et par, som er klædelige til mig. Denne jagt gik dog overvejende nemt dette år, og jeg skulle da heller ikke længere, end et smut forbi en gemen gadehandler på strøget, før min sommer så en hel del behageligere ud. Denne lykke var dog kort, da jeg i min hast formåede at knække dem, lige inden afgangen til dette års Roskilde Festival, som vi vidst alle husker som utrolig solrigt og gavmild med sommervejret.

Jeg har derfor samlet et udvalg af mine yndlings modeller, igen fra ASOS, til de af jer, som ikke just lider af samme brille forbandelse som jeg, og derfor roligt kan bestille nogle hjem online.

Links: 1. Reclaimed Vintage 2. ASOS 3. ASOS 4. ASOS 5. Selected 6. ASOS 7. Linda Farrow for Phillip Lim 8. ASOS 9. ASOS

Et hurtigt tip

Links: eBay – 13,- / H&M; 129,-

Jeg var egentlig på vej ind på H&M;’s hjemmeside, grundet et andet fashion indlæg, da jeg faldt over denne bh i mesh, som jeg nogle uger forinden også var faldet over på ebay. Jeg tænkte derfor, at jeg ville tippe jer dem begge, da jeg synes de er utrolig fine begge to.

Jeg har denne gang valgt ikke at sætte tal på collagen, så i selv kan gætte på, hvilken er fra ebay og hvilken er fra H&M.

eBay

LINKS: 1Bukser 2/ Lace top 3/ Badedragt 4/ Sko 5/ Ringe 6/ Top 7/ Make-up børste

Jeg elsker eBay, og har haft en forkærlighed til hjemmesiden siden jeg begyndte at shoppe online.

Ebay bliver tit sat i bås som noget billigt lort, for at sige det mildt. Det er der bestemt også meget af og man må sige, at der heller ikke er meget at forvente, når du bestiller en kjole til 20,- inklusiv fragt. Men det er lige præcis det, som er så fantastisk ved eBay – det er jo bare en tyver.

Men jeg har gennem tiden erfaret, at man også kan være heldig at finde noget, som er i væsentlig bedre kvalitet, end hvad prisen angiver. Man kan derfor være heldig at gøre et fund og tilføje noget nyt til sin garderobe – og hvis ikke, så er det jo bare en tyver.

Jeg har her fundet 7 ting, som jeg selv er forelsket i, og overvejer at klikke hjem en af de kommende dage. Bukserne har jeg allerede tre par af, ikke fordi de er i dårlig kvalitet – tværtimod det modsatte – men fordi jeg simpelthen er helt forelsket i dem – jeg vil sågar påstå, at jeg ifører mig dem mindst én gang dagligt.

Bukserne har jeg i størrelse M, hvilket er en størrelse større, end hvad jeg normalt bruger, da man anbefaler altid at købe en størrelse større, når man handler på eBay.

Indtil næste ebay indlæg, vil jeg opfordre, til at melde jer ind i Facebook gruppen ‘Ebay tips‘, hvis i ønsker at få inspiration til flere eBay kup.

Som I nok kan høre så elsker jeg eBay, og det er derfor et emne som kommer til at fylde en del på bloggen, både med gode og dårlige anmeldelser, collager som denne og generelle gudies til selv at finde de lækre sager. Jeg håber i med tiden, kommer til at elske eBay lige så højt som jeg gør.

plausibel

Alle billederne kan findes på min tumblr

Hej, goddag, glædeligt gensyn eller hvordan man lige starter sådan en her.

Det er nok de færreste, som læser dette, som kan huske at jeg plejede at blogge for en 3-4 år siden. Det gjorde jeg og jeg elskede det, men jeg tog en pause, kom på efterskole, rejste, tog på alverdens festivaller, kom sidenhen på gymnasiet og nu sidder jeg her, i slutningen af 2.g, og er mere end ivrig efter at komme i gang igen.
Jeg har gået længe med overvejelserne. Jeg ved en blog tager tid og kan være stressende. Jeg har utallige gange sat mig ned, brainstormet og skrevet hver enkel ide eller inspiration ned, for at forberede mig selv, og for ikke at gøre dette halvhjertet.
Jeg har givet det tid og tiden har gjort det klart for mig, at jeg har behov for at dele mine ideer, inspiration og kreativitet med nogle.

Dette vil jeg, så vidt muligt, forsøge at gøre her på bloggen og til det, har jeg startet med at lave en collage med billeder og ting, som inspirerer mig i øjeblikket.
Jeg er hermed i alt dette og samtidig i intet af det, og dette er hvad jeg vil vise gennem bloggen.
Det skal ikke være noget stort og fancy, det skal være enkelt, skåret helt ind til benet, det skal være mig og det skal være plausibelt.