New in – eBay corset

corsetcorset-backeBay korset 16,-

Jeg har på det seneste set korsetter over alt på de sociale medier og er helt vild med trenden. Jeg kunne tydeligt se mig selv i en oversized t-shirt, med thigh boots og et korset i taljen.
Jeg skyndte mig derfor ind på ebay, for at lede efter et billigt alternativ som en start, da der nok på et eller andet plan, stadig er lidt jyde i mig. Jeg fandt frem til dette korset, til den nette pris af 16,-, og det er inklusiv forsendelsen! Der er ikke noget at sige til, at PostNord har det svært for tiden.. Men i hvert fald, jeg modtog den relativt hurtigt (under 2 uger, hvis jeg husker rigtigt) og var overordnet tilfreds.
Hvis man forventer en waist trainer, som der er reklameret med i annoncen, bliver man nok en kende skuffet. Det er på ingen måde en waist trainer eller en body shaper, for den sags skyld, men det vidste jeg jo godt – jeg ville jo have et bælte og som dét, udfylder den sit formål som forventeligt.
Det er onesize, i og med man kun kan bestille den i én størrelse. Dog består 80% af bæltet af elastik og ydermere kan man frit justere snørerne foran, så der er lidt at gøre godt med og samtidig giver det et helt andet look, end den lidt goth korset agtige wibe den ellers har over sig. Dog måler bæltet kun 67 cm, så der er dog grænser for, hvor meget det kan udvides.  Bæltet lukkes bagpå med velcro, hvilket virkelig er at foretrække, fremfor at skulle snøres af og på hver gang, man ønsker at iføre sig det.

Generelt synes jeg det er rigtig fint, taget prisen i betragtning, men jeg har dog bestilt et andet hjem, for at prøve en anden model og ikke mindst størrelse, da jeg ikke selv måler de 67 cm rundt om taljen.
There, I said it! Men husk på, det er jo blot et tal og jeg siger glædeligt, at det nye jeg har bestilt hjem, er i en størrelse large, for skal en størrelse virkelig definere os?

Tip: Hermés Oran look-a-likes

hermes-lool-alikes

Affiliate links: Sandal i sort / sandal i hvid

Hvis der er én sandal, som er at foretrække som investering til sommergarderoben, ville det helt klart være Hermés’ Oran sandaler. De er flittigt blevet vist frem, de seneste sæsoner og særligt i sommeren 2016, var de en ægte blogger-darling. Nærmest alle store danske bloggere rendte København tynd i dem, når de selvfølgelig ikke var på ferie i syden. Men der er heller ikke noget at sige til det, med et så tidsløst og enkelt design.
Dog kan 3600,- være en del at kaste efter et par sandaler, især hvis man er på SU, har forsikringer og regninger at betale og tilmed ikke engang er helt sikker på, at den passer ind i ens garderobe.
Derfor er jeg glad for, at jeg har fundet et alternativ til alle dem, der måske godt kan blive lidt irriteret over, gang på gang at sukke over de store bloggeres lækre outfits, bestående udelukkende at items til over 2000,- stykket, når man alligevel aldrig selv ville få råd, til bare ét af items’ene. Forstå mig ret, jeg er ret ligeglad med, hvad folk bruger deres penge på og de må for min skyld købe tasker til 60.000,- stykket i flæng. Jeg følte mig personligt bare mere inspireret, dengang det gjaldt om at udrette noget, med hvad man havde og samtidig få så meget for pengene som muligt.
Og lige præcis dét, synes jeg, at shein.com har klaret ret godt, med dette alternative og så tilmed til den nette pris af 170,-. Jeg synes de ligner ret godt og så kan man i hvert fald få testet modellen på sig selv, før man begiver sig ud i den helt store sandal investering.
Det jeg specielt godt kan lide ved shein.com er muligheden for at se andre kunders anmeldelser af produkterne, før man selv bestiller dem hjem. Anmeldelserne kan ses, hvis man scroller ned under produktbeskrivelsen. Her kunne jeg læse mig til, at de vidst er en smule små i størrelserne og især, hvis man har brede fødder, bør man bestille en størrelse større. Tippet er hermed givet videre!

6 par sko til sommergarderoben

LINKS: 1/ Pieces 499,- 2/ Zara  299,- 3/ Shein 299,- 4/ PLT 174,- 5/ H&M 349,- 6/ Shein 179,-

Man kan om noget snakke om, at det er begyndt at blive sommer i Danmark. Noget af det, jeg elsker mest ved sommersæsonen (egentlig alle sæsoner, for at være helt ærlig), er den nye variation i udvalget af sko.
Sko er en af de ting, jeg elsker mest ved modeverdenen. Jeg elsker hvor forskellige udtryk man kan opnå, med en, i bund og grund, så praktisk ting, som en sko. Dog er jeg stadig hende i min vennekreds, der møder op i de mest upraktiske sko, til dagens program. Men som Carrie så fint udtrykte det engang “men, I may not know, but shoes, shoes I know” hvilket egentlig meget godt opsummerer hele mit liv. Og lad os så egentlig bare lade det være ved det.

Jeg har fundet 6 forskellige par sko, som passer umådeligt godt ind i den kommende sommersæson. Man bør derfor, kraftigt overveje at inkludere dem i sin sommergarderobe – det gør jeg i hvert fald. Nogle af dem har jeg medtaget, fordi de er super trendy. De flæsede fra H&M passer godt ind, i det der sker i modebilledet i øjeblikket, og så man man nærmest aldrig gå galt i byen, med sådan nogle som disse i denim – især ikke, hvis man bogstavelig talt vil matche bybilledet i øjeblikket. Og så er jeg også ret vild med de træsko-ligende nitte detaljer, på siden af sandalerne.
Andre, som de her, har jeg medtaget, fordi er over the top og man derfor simpelthen bliver nød til at elske dem. De findes forresten også både i sort og i beige og ser alt for lækre ud. Og udover det, hvem vil så ikke nusses af af fåreuld hele dagen? (Selvfølgelig faux, for gud fri mig vel, hvis vi faktisk brugte et organisk produkt i disse dage).