New in – Shein loafers

shein-loafersAffiliate link: Shein loafers 174,-

Som jeg skrev her, havde jeg købt en masse hjem fra shein.com og jeg tænkte, at jeg også lige ville dele de her loafers, som jeg har været yderst tilfreds med. De er super behagelige at have på og så kostede de kun omkring 175,-, hvilket jeg synes, er ret godt givet ud. Jeg mig allerede til at style dem med et par ripped jeans og en oversized t-shirt, når vi for alvor går efteråret i møde (eller er vi i virkeligheden allerede gået det i møde? Jeg kan sgu aldrig finde ud af det i Danmark). De seneste par uger har de siddet på mine fødder non-stop (spørg mig ikke om fugtigheden i 26 graders varme), både som futtere søndag morgen, strolls ned af den lokale gågade og til diverse mandags eskapader med en nærmest krummende tær agtigt “jeg-har-herre-meget-sommerferie-fra-et-eller-andet-studie” attitude. Hvilket jeg på ingen måde har.

Mine seneste eBay køb

seneste-ebay-koeb

Affiliate links: 1/Kamera fjernbetjening 36,- 2/Popsocket 8,- 3/Fishnet stockings 18,- 4/Dermaroller 37,- 5/Korset 17,- 6/Bukser 31,-

Jeg køber om nogen en del på eBay. Jeg elsker at sidde og lede efter forskellige ting, til billigere penge end i butikkerne. Det er især en god ide, hvis det er noget, man ikke er helt sikker på, man vil få brugt og derfor kan få afprøvet, inden de helt store investeringer.
Jeg har derfor valgt at samle mine seneste 6 køb fra eBay og I kan læse om de forskellige køb, lige herunder:

1. Kamera fjernbetjening:
Nok den bedste investering til 36,- jeg nogensinde har gjort. Og så endda inklusive batteriet! Den kan ikke så meget andet, end at tage billeder og starte og stoppe video optagelser på mit Nikon D5200, men det er også lidt en bedrift i sig selv. Det er i hvertfald en utrolig handy gadget, især hvis man er vant til at løbe frem og tilbage, med en 10 sekunders selvudløser, hvorefter resultatet stadig er et sløret billede, samt en mindre flatterende positur.

2. Popsocket:
Jeg følger en masse engelsk og amerikanske youtubere og bloggere, som alle synes at være indehaver af en iPhone 7 – plus modellen selvfølgelig. Det der dog undrede mig var, at de alle også syntes at have samme størrelse hænder som mig, selvom jeg selv har besvær med at holde min almindelige størrelses iPhone. Jeg fandt dog med tiden ud af, at det er fordi de benytter en såkaldt ‘popsocket’, som giver dem et bedre greb på deres telefon. Sådan en måtte jeg selvfølgelig også eje, men jeg ønskede altså ikke at give 99,-, uden forsendelse, for en sort sugekop, uden overhovedet at vide, om det var noget jeg ville få brugt. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve denne først – for hvad kan egentlig gå galt, når den koster 10,- med forsendelse?

3. Fishnet strømpebukser:
Man har set dem overalt på det seneste; på instagram, på blogge og på youtube og når man følger så mange, som styler dem på så forskellige måder, kan man ikke andet end at blive inspireret af dem. Jeg så fishnet strømpebukser overalt, selv i søvne og besluttede mig til sidst, at jeg måtte købe et par. Jeg kiggede først i min lokale H&M, men da de ikke havde dem, besluttede jeg mig for at købe dem et sted, hvor jeg vidste de ville have dem: på eBay. Jeg købte dem både i large og medium huller og har været helt tilfreds med dem.

4. Dermaroller:
Jeg har længe hørt diverse beauty guru’er på youtube, snakke om såkaldte ‘dermaroller’, som skulle forbedre og opstramme ens hud og eventuelle ar. Det lyder jo egentlig meget fint, for hvem kunne ikke bruge en lille opstramning hits og her? Jeg ville i hvert fald ikke have noget i mod det. Men jeg købte dem egentlig på baggrund af, at jeg ville prøve dem, i forhold til, at jeg har meget tydelige porer i mit ansigt, grundet min tidligere akne. Efter at have læst lidt rundt på nettet, valgte jeg at købe en både i 0.5 mm og 1.0 mm og har prøvet dem et par gange siden – men hold da op det kan være ubehageligt! Ikke for at skræmme nogen væk, for man må jo lide for skønhed, ikke? Men jeg vil tro, det er mere behageligt, hvis man har en anden til at gøre det for sig. Husk dog at læse om de forskellige teknikker til, hvordan man benytter dem, da man ellers kan ende med at gøre større skade end gavn. Læs eventuelt denne guide og se videoen, inden du kaster dig ud i at rolle dig til et smukkere ydre.

5. Korset bælte:
Korsettet har jeg faktisk skrevet om før og hvis I vil læse den fulde anmeldelse, kan I finde den lige her. Jeg har været helt tilfreds med det og det kan virkelig gøre en forskel til et hvert outfit. Det er dog one size, hvilket jeg kunne forstille mig, var et problem for nogle, da vi jo på inden måde ligner hinanden. Men det er en rigtig fin accessories, hvis man ønsker at fremhæve taljen, især til den nette sum af 15,-.

6. Bukser:
Disse bukser har jeg både skrevet om før, men især også bestil et par gange før. Det er mine absolutte ‘go-to’ bukser, da de både passer til brunch søndag morgen, men i den grad også til alverdens eskapader fredag aften. Materialet er utrolig lækkert og holder overraskende godt – taget prisen i betragtning. Jeg har aldrig haft et par, der gik i stykker og har egentlig kun bestilt et nyt par, fordi jeg ønskede dem i en større størrelse eller en anden farve. De er ret små i det, så jeg vil helt klart anbefale at bestille en størrelse eller to større, afhængigt af ens figur og polstring selvfølgelig. I mit tilfælde fremhæver mine lår alt hvad de kommer i nærheden af og jeg foretrækker derfor, at de er lidt mere oversized , for at undgå et ‘thigh-hugging’ look.

Min hverdags makeup

every-day-make-upLinks: 1/ Primer 97,- 2/ Liquid foundation 60,- 3/ Concealer 70,- 4/ Baby pudder 35,- 5/ Eyeshadow palette 240,- 6/ Eyeliner 40,- 7/ Mascara 110,- 8/ Highlight & contour palette 200,-

Selvom jeg har en ekstrem forkærlighed for fashion, så har jeg egentlig aldrig været den helt store beauty entusiast. Nok egentlig mest fordi jeg voksede op med akne og derfor følte make-up snarere var en nødvendighed, fremfor en egentlig interesse. Jo ældre jeg er blevet, er jeg dog begyndt at interessere mig mere for det, da det gik op for mig, hvor kreativ en verden det egentlig er og hvad man faktisk kan udrette med lidt bronzer og highlighter. Jeg er dog bestemt ikke særlig god endnu og jeg bruger nok også nogle teknikker, eller mangel på samme, som make-up artister ikke ser anerkendende på. Men for mig handler det egentlig mest om, at det skal være sjovt at lægge og at man tør eksperimentere – så skal det andet nok komme efter.

På collagen har jeg samlet de ting, som jeg bruger i min hverdags make-up og jeg har nummeret dem efter hvilken rækkefølge jeg bruger dem i, mens i nedenunder kan læse hvorfor jeg har valgt lige præcis disse produkter.

1/ Max Factor Smooth Miracle Primer
I lang tid brugte jeg faktisk ikke primer – nok mest fordi jeg ikke vidste, hvad det var og lidt følte det bare var endnu et unødvendigt og ikke mindst dyrt produkt. Min gamle roomie, som faktisk er make-up artist, fik mig dog til sidst overbevist om, at jeg burde prøve det; jeg har elsket det lige siden. Grundet min akne medicin har jeg utrolig tør hud og jeg er derfor utrolig glad for denne primer fra Max Factor, som både fugter huden og udfylder porerne.

2/ NYX Stay matte but nok flat liquid foundation
Jeg har været en del foundation igennem, fordi de enten var for mørke, for lyse, orangetonede eller havde glimmer i (det sidste forstår jeg stadig ikke helt?). Efter en del søgen er jeg dog landet på denne fra NYX, som jeg er virkelig tilfreds med, da den både har en varm tone, uden at blive orange, er ret dækkende, hvilket er rart, når man har døjet med akne og så indeholder den for guds skyld ikke glimmer (seriøst hvorfor?). Udover det så koster den også kun 70,-, som jeg synes er en helt fair pris, for et produkt med denne kvalitet. Jeg bruger den selv i farven ‘Creamy Natural’ (SMF04).

3/ NYX HD concealer
Jeg er de seneste år blevet utrolig stor fan af concealer. Især under øjnene, når man går i 3.g på gymnasiet, er på fjerdedagen med afleveringer til klokken 2 om natten, man drak lidt for mange vodka shots fredag aften og man tilmed har en 12 timersvagt i det lokale supermarked lørdag morgen. Jeg har valgt min i farven ‘Fair’ (CW02), som er lidt lysere og mere koldtonet end min foundation, for virkelig at lysne de områder, hvor jeg bruger concealeren.

4/ Matas Baby pudder
Translucent loose setting powder, baking i det hele taget; hvad? Det var umildbart min første reaktion, da jeg blev introduceret for dette koncept. Og kun forstærket, da jeg så prisen. Det var i mit hoved en dyr og unødvendig ting – præcis ligesom primeren. Da jeg prøvede det, ændrede jeg dog hurtigt holdning. Jeg creasede meget, da jeg brugte en primer, som gjorde huden mat, kombineret med en i forvejen tør hud og jeg begyndte derfor at bruge en setting powder. Dog gik det hurtigt op for mig, at jeg simpelthen var for nærig til at spendere over 200,-, på noget jeg putter i ansigtet i et par minutter, for derefter at børste det væk igen. Efter lidt research fandt jeg dog ud af, at baby pudder giver nogenlunde samme resultat, samtidig med der er trykt to søde elefanter og en sommerfugl på indpakningen – bliver det bedre? Det tror jeg ikke.

5/ Too faced natural matte eyeshadow palette
Ligesom med min foundation foretrækker jeg generelt min makeup uden glimmer og andre besynderligheder. Lige med øjenskygge er det dog mere acceptabelt, end med foundation, men jeg holder dog stadig meget af min matte eyeshadow palette fra Too Faced. Jeg har flere gange prøvet at finde en lignende, uden glimmer og i andre farver, men jeg synes ikke at kunne finde nogle, som ville passe lige så godt til mig, som denne.

6/ Wet’n wild eyeliner
Eyeliner bruger jeg nærmest hver dag, for at give lidt mere karakter til mine øjne og efter et halvt års tid, ser ens øjne altså nærmest unaturligt små ud uden.

7/ Rimmel London volume shake mascara
Jeg fik anbefalet denne, da den skulle være utrolig god til at give volumen og så skulle den være cremet i længere tid, grundet den geniale shake funktion. Jeg vil dog sige, at jeg er en smule skuffet, da jeg ikke føler den skiller mine vipper, som jeg havde regnet med. Men jeg er også vant til at bruge denne mascara med gummibørste, så måske det bare er en tilvænningssag.

8/ NYX highlight & contour palette
Jeg er utrolig begejstret for nærmest alt, hvad NYX laver, både grundet prisen, men også grundet kvaliteten, som hører med dertil. Og denne palette er ikke en undtagelse. Jeg er utrolig glad for den variation der er i paletten, som gør, at jeg har kunnet bruge den både om vinteren og om sommeren og med forskellige sammensætninger hver dag. Den bliver solgt for mellem 160-200,-, hvilket jeg synes er en helt fair pris – og så er det endda min far, der på helt egen hånd har købt den til mig. Det er sgu ret imponerende.