Et lille tip: popsocket

popsocket-tip

Affiliate link: Popsocket 10,-

Som jeg skrev om her, har det længe været et mysterium for mig, hvordan piger med mindre hænder end mine, kunne håndtere deres iPhone 7 Plus, tilsyneladende uden problemer. Efter lidt research blev det mig bekendt, at det alt sammen skyldes en lille ting kaldet en popsocket. Og jeg besluttede mig hurtigt; sådan én måtte jeg eje!
Jeg kiggede lidt rundt på nettet og fandt ud af, at de står til 99,- på det danske marked. Det lyder måske ikke af meget og det er det sådan set heller ikke, men jeg vidste allerede dér, at hvis jeg kunne lide denne lille gadget, ville jeg hellere have en custommade, hvilket man kun kan få på det amerikanske marked. Jeg besluttede mig derfor for lige at tjekke ebay, for at se om de ikke skulle have et billigere alternativ, indtil jeg vidste om det var noget jeg ville få brugt. Jeg fandt derfor denne, til sølle 10 kroner med forsendelse og skyndte mig derfor at klikke den hjem.
Der gik omkring to uger til jeg modtog den og siden jeg satte den på, har jeg været overlykkelig for at have spenderet de 10 kroner! Den gør det så meget nemmere at håndtere min telefon. Nu lyder det også som om det virkelig var noget jeg havde problemer med før, men det kan nu altså godt være svært at holde ordenligt på telefonen, mens man ligger ned og prøver at skrive en besked, uden at få den i hovedet.. Men popsocket’en giver altså bare et bedre grib (hvilket også er det de brander sig på, så cadeau for det!), både når man skriver, tager billeder, snakker i telefon, scroller eller swiper. Den hjælper faktisk lidt på det hele! Udover det fungerer den også umådelig godt som holder, hvis man som mig, godt kan lide at læse en bog eller se en video, mens man spiser morgenmad, men ikke nødvendigvis ønsker at holde telefonen selv. Her kan man bare trække popsocket’en ud og stille telefonen vandret på bordet, smart ikke? Så undgår man både dårlige vinkler, hår i maden, fordi man læner sig indover, for bedre at se sin telefon eller stable den ovenpå diverse bordskånere og salt og peber sæt – jeg er altså fan!
I forhold til at have den i lommen, med et lidt tykkere bagparti, synes jeg ikke rigtigt det er et problem. Generelt har jeg aldrig min telefon i mine bukselommer, da de synes at blive mindre og mindre (er jeg den eneste, som har lagt mærke til det??). Jeg har derfor altid min telefon i min taske, hvor der jo i forvejen er fint med plads.

The embroidery trend

the-embroidery-trendAffiliate links: 1/Shein top – 65,- 2/H&M top – 149,- 3/Shein nederdel – 90,- 4/Shein top – 71,- 5/ASOS sko – 357,- 6/H&M Jakke – 399,-

Hvis du endnu ikke har bemærket broderitrenden, som synes at være overalt, kan du officielt udnævne dig til borgmester, af den sten du har levet under.
Personligt synes jeg det er en af de bedre trends, især for en som mig, der generelt er en smule farveforskrækket. Det er nemlig en virkelig fin måde, at snige en smule farve i sit outfit, uden at gå all in. Faktisk ejer jeg allerede nummer 4, dog i sort – det skulle jo nødigt blive too risky – og den tilføjer virkelig noget feminint, til min ellers androgyne garderobe. Udover det, er den overraskende blød, i forhold til dens 65 kroners pris. Et lille tip er dog, hvis man skal shoppe på shein, altid at kigge på størrelsesguiden, samt de kundeanmeldelser, der er i bunden af siden, da deres ting typisk er ret små i størrelserne. Jeg har selv købt min top i en large, for at være sikker på, der var plads til det hele – og det er der heldigvis.