Et lille tip: popsocket

popsocket-tip

Affiliate link: Popsocket 10,-

Som jeg skrev om her, har det længe været et mysterium for mig, hvordan piger med mindre hænder end mine, kunne håndtere deres iPhone 7 Plus, tilsyneladende uden problemer. Efter lidt research blev det mig bekendt, at det alt sammen skyldes en lille ting kaldet en popsocket. Og jeg besluttede mig hurtigt; sådan én måtte jeg eje!
Jeg kiggede lidt rundt på nettet og fandt ud af, at de står til 99,- på det danske marked. Det lyder måske ikke af meget og det er det sådan set heller ikke, men jeg vidste allerede dér, at hvis jeg kunne lide denne lille gadget, ville jeg hellere have en custommade, hvilket man kun kan få på det amerikanske marked. Jeg besluttede mig derfor for lige at tjekke ebay, for at se om de ikke skulle have et billigere alternativ, indtil jeg vidste om det var noget jeg ville få brugt. Jeg fandt derfor denne, til sølle 10 kroner med forsendelse og skyndte mig derfor at klikke den hjem.
Der gik omkring to uger til jeg modtog den og siden jeg satte den på, har jeg været overlykkelig for at have spenderet de 10 kroner! Den gør det så meget nemmere at håndtere min telefon. Nu lyder det også som om det virkelig var noget jeg havde problemer med før, men det kan nu altså godt være svært at holde ordenligt på telefonen, mens man ligger ned og prøver at skrive en besked, uden at få den i hovedet.. Men popsocket’en giver altså bare et bedre grib (hvilket også er det de brander sig på, så cadeau for det!), både når man skriver, tager billeder, snakker i telefon, scroller eller swiper. Den hjælper faktisk lidt på det hele! Udover det fungerer den også umådelig godt som holder, hvis man som mig, godt kan lide at læse en bog eller se en video, mens man spiser morgenmad, men ikke nødvendigvis ønsker at holde telefonen selv. Her kan man bare trække popsocket’en ud og stille telefonen vandret på bordet, smart ikke? Så undgår man både dårlige vinkler, hår i maden, fordi man læner sig indover, for bedre at se sin telefon eller stable den ovenpå diverse bordskånere og salt og peber sæt – jeg er altså fan!
I forhold til at have den i lommen, med et lidt tykkere bagparti, synes jeg ikke rigtigt det er et problem. Generelt har jeg aldrig min telefon i mine bukselommer, da de synes at blive mindre og mindre (er jeg den eneste, som har lagt mærke til det??). Jeg har derfor altid min telefon i min taske, hvor der jo i forvejen er fint med plads.

New in – Shein loafers

shein-loafersAffiliate link: Shein loafers 174,-

Som jeg skrev her, havde jeg købt en masse hjem fra shein.com og jeg tænkte, at jeg også lige ville dele de her loafers, som jeg har været yderst tilfreds med. De er super behagelige at have på og så kostede de kun omkring 175,-, hvilket jeg synes, er ret godt givet ud. Jeg mig allerede til at style dem med et par ripped jeans og en oversized t-shirt, når vi for alvor går efteråret i møde (eller er vi i virkeligheden allerede gået det i møde? Jeg kan sgu aldrig finde ud af det i Danmark). De seneste par uger har de siddet på mine fødder non-stop (spørg mig ikke om fugtigheden i 26 graders varme), både som futtere søndag morgen, strolls ned af den lokale gågade og til diverse mandags eskapader med en nærmest krummende tær agtigt “jeg-har-herre-meget-sommerferie-fra-et-eller-andet-studie” attitude. Hvilket jeg på ingen måde har.

Mine seneste eBay køb

seneste-ebay-koeb

Affiliate links: 1/Kamera fjernbetjening 36,- 2/Popsocket 8,- 3/Fishnet stockings 18,- 4/Dermaroller 37,- 5/Korset 17,- 6/Bukser 31,-

Jeg køber om nogen en del på eBay. Jeg elsker at sidde og lede efter forskellige ting, til billigere penge end i butikkerne. Det er især en god ide, hvis det er noget, man ikke er helt sikker på, man vil få brugt og derfor kan få afprøvet, inden de helt store investeringer.
Jeg har derfor valgt at samle mine seneste 6 køb fra eBay og I kan læse om de forskellige køb, lige herunder:

1. Kamera fjernbetjening:
Nok den bedste investering til 36,- jeg nogensinde har gjort. Og så endda inklusive batteriet! Den kan ikke så meget andet, end at tage billeder og starte og stoppe video optagelser på mit Nikon D5200, men det er også lidt en bedrift i sig selv. Det er i hvertfald en utrolig handy gadget, især hvis man er vant til at løbe frem og tilbage, med en 10 sekunders selvudløser, hvorefter resultatet stadig er et sløret billede, samt en mindre flatterende positur.

2. Popsocket:
Jeg følger en masse engelsk og amerikanske youtubere og bloggere, som alle synes at være indehaver af en iPhone 7 – plus modellen selvfølgelig. Det der dog undrede mig var, at de alle også syntes at have samme størrelse hænder som mig, selvom jeg selv har besvær med at holde min almindelige størrelses iPhone. Jeg fandt dog med tiden ud af, at det er fordi de benytter en såkaldt ‘popsocket’, som giver dem et bedre greb på deres telefon. Sådan en måtte jeg selvfølgelig også eje, men jeg ønskede altså ikke at give 99,-, uden forsendelse, for en sort sugekop, uden overhovedet at vide, om det var noget jeg ville få brugt. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve denne først – for hvad kan egentlig gå galt, når den koster 10,- med forsendelse?

3. Fishnet strømpebukser:
Man har set dem overalt på det seneste; på instagram, på blogge og på youtube og når man følger så mange, som styler dem på så forskellige måder, kan man ikke andet end at blive inspireret af dem. Jeg så fishnet strømpebukser overalt, selv i søvne og besluttede mig til sidst, at jeg måtte købe et par. Jeg kiggede først i min lokale H&M, men da de ikke havde dem, besluttede jeg mig for at købe dem et sted, hvor jeg vidste de ville have dem: på eBay. Jeg købte dem både i large og medium huller og har været helt tilfreds med dem.

4. Dermaroller:
Jeg har længe hørt diverse beauty guru’er på youtube, snakke om såkaldte ‘dermaroller’, som skulle forbedre og opstramme ens hud og eventuelle ar. Det lyder jo egentlig meget fint, for hvem kunne ikke bruge en lille opstramning hits og her? Jeg ville i hvert fald ikke have noget i mod det. Men jeg købte dem egentlig på baggrund af, at jeg ville prøve dem, i forhold til, at jeg har meget tydelige porer i mit ansigt, grundet min tidligere akne. Efter at have læst lidt rundt på nettet, valgte jeg at købe en både i 0.5 mm og 1.0 mm og har prøvet dem et par gange siden – men hold da op det kan være ubehageligt! Ikke for at skræmme nogen væk, for man må jo lide for skønhed, ikke? Men jeg vil tro, det er mere behageligt, hvis man har en anden til at gøre det for sig. Husk dog at læse om de forskellige teknikker til, hvordan man benytter dem, da man ellers kan ende med at gøre større skade end gavn. Læs eventuelt denne guide og se videoen, inden du kaster dig ud i at rolle dig til et smukkere ydre.

5. Korset bælte:
Korsettet har jeg faktisk skrevet om før og hvis I vil læse den fulde anmeldelse, kan I finde den lige her. Jeg har været helt tilfreds med det og det kan virkelig gøre en forskel til et hvert outfit. Det er dog one size, hvilket jeg kunne forstille mig, var et problem for nogle, da vi jo på inden måde ligner hinanden. Men det er en rigtig fin accessories, hvis man ønsker at fremhæve taljen, især til den nette sum af 15,-.

6. Bukser:
Disse bukser har jeg både skrevet om før, men især også bestil et par gange før. Det er mine absolutte ‘go-to’ bukser, da de både passer til brunch søndag morgen, men i den grad også til alverdens eskapader fredag aften. Materialet er utrolig lækkert og holder overraskende godt – taget prisen i betragtning. Jeg har aldrig haft et par, der gik i stykker og har egentlig kun bestilt et nyt par, fordi jeg ønskede dem i en større størrelse eller en anden farve. De er ret små i det, så jeg vil helt klart anbefale at bestille en størrelse eller to større, afhængigt af ens figur og polstring selvfølgelig. I mit tilfælde fremhæver mine lår alt hvad de kommer i nærheden af og jeg foretrækker derfor, at de er lidt mere oversized , for at undgå et ‘thigh-hugging’ look.

New in – eBay corset

corsetcorset-backeBay korset 16,-

Jeg har på det seneste set korsetter over alt på de sociale medier og er helt vild med trenden. Jeg kunne tydeligt se mig selv i en oversized t-shirt, med thigh boots og et korset i taljen.
Jeg skyndte mig derfor ind på ebay, for at lede efter et billigt alternativ som en start, da der nok på et eller andet plan, stadig er lidt jyde i mig. Jeg fandt frem til dette korset, til den nette pris af 16,-, og det er inklusiv forsendelsen! Der er ikke noget at sige til, at PostNord har det svært for tiden.. Men i hvert fald, jeg modtog den relativt hurtigt (under 2 uger, hvis jeg husker rigtigt) og var overordnet tilfreds.
Hvis man forventer en waist trainer, som der er reklameret med i annoncen, bliver man nok en kende skuffet. Det er på ingen måde en waist trainer eller en body shaper, for den sags skyld, men det vidste jeg jo godt – jeg ville jo have et bælte og som dét, udfylder den sit formål som forventeligt.
Det er onesize, i og med man kun kan bestille den i én størrelse. Dog består 80% af bæltet af elastik og ydermere kan man frit justere snørerne foran, så der er lidt at gøre godt med og samtidig giver det et helt andet look, end den lidt goth korset agtige wibe den ellers har over sig. Dog måler bæltet kun 67 cm, så der er dog grænser for, hvor meget det kan udvides.  Bæltet lukkes bagpå med velcro, hvilket virkelig er at foretrække, fremfor at skulle snøres af og på hver gang, man ønsker at iføre sig det.

Generelt synes jeg det er rigtig fint, taget prisen i betragtning, men jeg har dog bestilt et andet hjem, for at prøve en anden model og ikke mindst størrelse, da jeg ikke selv måler de 67 cm rundt om taljen.
There, I said it! Men husk på, det er jo blot et tal og jeg siger glædeligt, at det nye jeg har bestilt hjem, er i en størrelse large, for skal en størrelse virkelig definere os?

New in – Alexander Wang inspired shoes

wang-look-a-likes
LINK: Shein sko 299,-

Jeg har for nyligt købt en hel masse hjem fra shein.com (tænker I også stadig “side”, når I siger det?) og ovenfor ser I én af de ting, som bestillingen indeholdte.
Jeg har altid elsket Alexander Wang’s Kori Oxfords, fordi de simpelthen giver så meget identitet til et outfit! Dog er jeg ikke typen, som lige bruger 3600,- på et par sko. Det er jeg ganske enkelt for nærig til. Derfor var jeg utrolig begejstret, da jeg så disse, på shein’s hjemmeside, til en my af prisen. Og jeg blev ikke mindre begejstret, da jeg modtog dem!
De er nemlig utrolig behagelige at gå i og så gør de altså bare ét eller andet ved et outfit. Jeg bruger normalt størrelse 37, men valgte, grundet anmeldelser på hjemmesiden, at købe dem i en 38, hvilket passer mig perfekt.

Older posts