A POSTER A WEEK – 39

uge39

Så blev det tid til den anden plakat, i min “a poster a week” challenge. Hvis du ikke ved hvad det er, kan du med fordel læse dette indlæg, hvor jeg introducerede konceptet.

Hver uge finder vi et nyt emne og i uge 39 blev vi enige om opgaven “eksperimenter med typografi, der forsvinder bag et objekt”, hvoraf ovenstående er mit bud på det.

work-in-progress

Jeg har igen valgt at vise min process, for at give jer et indblik i, hvor man egentlig starter og hvor man slutter, når man laver sådanne ting. Lige med photoshop er der utrolig mange forskellige måder at gøre tingene på, hvis ikke udendeligt mange, og dette er selvfølgelig bare én af dem.

Det første jeg gjorde, efter at have oprettet mit dokument og valgt min baggrundsfarve, var at “anrette” min buket. Buketten er nemlig sammensat af mange forskellige billeder, som jeg første skulle finde, for derefter at lave den ønskede sammensætning.
Efterfølgende lavede jeg cirklen med mit “ellipse tool” og gav teksten lidt dybde med en “drop shadow”.

Da jeg havde placeret cirklen og teksten, hvor jeg ønskede de skulle være, begyndte jeg at lave effekten af, at de bliver dækket af blomsterne. Effekten laves ved, at man manuelt går ind og fjerner det, man ikke ønsker skal være der. Først tilføjer man en “layer mask”, for at undgå direkte at slette elementet man arbejder på. Man “skjuler” nemlig bare elementet med en layer mask, fremfor at fjerne det. Det har sin fordel, hvis man nu kommer til at fjerne for meget, eller senere ændre mening i forhold til redigeringen.
Til at fjerne det bruger jeg min “brush tool” og sikre mig, at jeg har valgt farverne sort og hvid, nederst på min toolbar i venstre side. For at slette skal sort være forrest og for at få tingene vist igen, skal hvid være forrest. Og så går jeg egentlig bare igang, indtil jeg har det ønskede resultat.

Til sidst vil jeg lige igen gøre opmærksom på, at jeg på ingen måde tager credit for billedet eller de ting jeg har benyttet mig af, for at lave denne plakat. Det er blot en øvelse og udelukkende for at forbedre mig kreativt, men da jeg regner med at lave en ny hver uge, vil jeg gerne have, at folk kan følge med i, hvilken uge og dato den enkelte plakat er fra og selvfølgelig under hvilket navn man kan finde mig.

Natradio

d6824a60c4e765ff440135836ab29932

Som jeg skrev om her, hvor jeg fortalte om min vej til mit drømmestudie, vil jeg til at dele mere ud af mig selv og mine interesser og en ting, der fylder utrolig meget i min hverdag er musik. Jeg elsker musik og jeg elsker at lære nyt musik at kende, hvilket også er grunden til, at jeg altid spurter rundt på fx Roskilde festival, for at nå at se så mange af mine markerede kunstnere som muligt. Det kan godt være ret intenst og faktisk er min rekord 52 koncerter, på de fire dage festivallen finder sted. Faktisk har jeg også en playliste på spotify, hvor jeg tilføjer én sang pr kunstner jeg nogensinde har set og jeg er utrolig glad for de 109 kunstnere, som jeg har på den.

En ny kunstner jeg lytter meget til for tiden, som jeg faktisk har set et par gange før, bare som band i stedet for solo artist, er Carl Emil Petersen, der lige nu er aktuel med hans debut album Natradio. Generelt elskede jeg alt hvad Ulige Numre diskede op med og var da også utrolig skuffet, da jeg på deres instagram læste, at de havde valgt at gå hver til sit. Efter at have hørt Carl Emil’s Natradio er skuffelsen dog blevet erstattet med ovenud glæde, for dette mesterværk, som da også er blevet spillet på repeat siden udgivelsesdatoen.

Hvis du endnu ikke har hørt det, vil jeg klart anbefale at give det et lyt og hvis du er lidt i tvivl om, hvor du skal starte, vil jeg klart anbefale Finale på et filmset, Liv før døden, Edderkop og Kærlighed kommer foruden de resterende sange selvfølgelig.

A POSTER A WEEK

uge38Original billedet kan findes på min pinterest lige her.

Som jeg skrev om her, så læser jeg i øjeblikket til web-integrator, med henblik på senere at søge ind som mediegrafiker. På web-integrator uddannelsen er der utrolig meget tung kodning, hvilket resulterer i, at jeg nogle gange bare har brug for at være kreativ og få en masse tanker ud. Det kan dog godt være svært, bare at begynde at være kreativ, uden en reel plan eller noget inspiration. Derfor har jeg sammen med en studiekammerat valgt at udfordre min kreativitet, ved at skulle lave en grafisk plakat hver uge. Vi vælger derfor et nyt emne hver uge og ud fra det, vil vi prøve at lave noget kreativt i photoshop eller illustrator. Når hver uge så er gået, sætter vi os ned og vurderer hinandens plakater, både på godt og ondt, så vi hele tiden bliver bedre og udvikler vores evner.
Jeg har fremover tænkt mig at dele de ugentlige plakater og ikke mindst redigeringen bag dem, for at give et lille indblik i, hvad jeg går og laver ved siden af studiet.
Ovenstående er mit bud på den første uge, hvor vores tema var at redigere noget unaturligt oven på et portræt.

work-in-progressPå ovenstående collage kan man se noget af min process fra original billedet, til det endelige resultat. Det første jeg gjorde var at redigere teksten væk, da jeg følte det var forstyrrende for øjet. Derefter isolerede jeg halskæden fra resten af sweateren, for derefter at indsætte billedet af den lyserøde røg og beskære det, så det passer på hendes silhuet. Udover det har jeg skåret hendes ansigt ud og derefter tilføjet nogle skygger og highlight på ansigtet, for at gøre det mere naturligt.
Det sidste jeg har gjort er at tilføje blomsterne og beskære dem, så det ser mere troværdigt ud, at de reelt vokser ud af hovedet på hende.
Jeg har også beskåret blomsterne, så de ligger bag ved teksten, og den er i fokus ligesom på originalbilledet. Til sidst har jeg tilføjet generelle informationer om dato, uge, hvilket projekt det er, samt mit navn.

Til sidst vil jeg bare lige nævne, at jeg på ingen måde tager credit for billedet eller de ting jeg har benyttet mig af, for at lave denne plakat. Det er blot en øvelse og udelukkende for at forbedre mig kreativt, men da jeg regner med at lave en ny hver uge, vil jeg gerne have, at folk kan følge med i, hvilken uge og dato den enkelte plakat er fra og selvfølgelig under hvilket navn man kan finde mig.

Min vej til drømmestudiet

min-droemmeuddannelse

Alle billederne i indlægget kan findes på min pinterest.

Generelt deler jeg ikke for meget af, hvad jeg egentlig laver, hvad jeg studerer eller hvilken slags person jeg er. Jeg kan godt lide at inspirere i forhold til min stil, men har aldrig følt et behov for at inspirere i forhold til, hvordan jeg er som person. Det er der nok mange grunde til, men i bund og grund er det nok fordi jeg ikke føler, jeg er særlig speciel i forhold til alle andre. Jeg overvejer tit at lave mere personlige indlæg, men så tænker jeg “hvorfor skulle de være interesserede i, at jeg lige har været til fødselsdag, eller hvor jeg holdte min sommerferie? De er her for fashion.”
Jeg har dog besluttet, at jeg vil til at dele mere ud af mig selv, ikke fordi jeg har et behov for det, men fordi jeg føler der måske er nogle, som vil kunne blive inspireret, i forhold til den uddannelse jeg er ved at tage. Jeg fandt den selv igennem en helt utroligt inspirerende blogger, så hvorfor ikke dele ud på samme måde og måske inspirere én, som jeg selv blev inspireret. Havde hun aldrig delt ud af sit liv og sine interesser, havde jeg nok stadig været i sabbatårenes forvirrede tåge af “hvem er jeg og hvor skal jeg hen?”-spekulationer. Derfor har jeg valgt at gøre det samme og dele lidt ud af de ting, som jeg går rundt og laver. Først vil jeg dog lige fortælle lidt om, hvad det er jeg gerne vil uddanne mig som og hvordan jeg fandt frem til det.

Jeg har altid været utrolig kreativ og vidst, at det jeg skulle arbejde med, også skulle være kreativt, på en eller anden facon. Jeg vidste bare ikke hvordan.

designer
Da jeg var lille sagde folk altid, at jeg skulle være designer og lige så længe jeg kan huske, har jeg da også syet og kreeret forskellige ideer jeg havde indeni mit hoved. Men efter at have set en del ‘Project Runway’, blev det klart for mig, at det bestemt ikke var vejen for mig. Alt den stress over en kollektion, der nærmest er forældet allerede inden den er færdig, tiltaler mig på ingen måder.

fotograf
Efter det købte jeg mig første kamera og begyndte at knipse løs og folk opmuntrede mig derfor til at blive fotograf. Jeg kunne godt lide ideen og søgte derfor lidt rundt på nettet, hvor jeg hurtigt fandt ud af, at det tager 5 år (5 ÅR!?) at blive. Dengang var jeg allerede skoletræt (omkring 8. klasse) og kunne ikke overskue 9., 10. og så 5 år oveni. Jeg smed derfor hurtigt ideen væk, men blev ved med at skyde forskellige billeder. Her købte jeg også Photoshop, for at lære at redigere de forskellige billeder og jeg elskede det. Men jeg skulle jo ikke være fotograf, så det kunne jo i princippet være lige meget.

musikDerefter begyndte jeg at lære mig selv at spille guitar. Jeg synes det var fedt og kunne sagtens se mig selv gøre det resten af livet. Jeg valgte derfor en efterskole udelukkende for musik, for at blive bedre og lære folk med samme interesse at kende. Jeg blev dog hurtigt overvældet af, hvad de andre kunne og de få akkorder jeg havde lært mig selv, var på ingen måde imponerende, i forhold til deres talenter. Dog valgte jeg stadig musiklinjen da jeg tog på gymnasiet, for at have noget kreativt og fordi jeg elskede at lære teorien. Jeg spillede dog aldrig og den fritid jeg havde brugte jeg på mine venner og at redigere billeder. Jeg elskede stadig photoshop, men vidste ikke hvad jeg skulle bruge det til.
Jeg begyndte at lede på nettet efter en uddannelse, hvor jeg kunne bruge min forkærlighed for photoshop og faldt her over Katarina Natalies’s blog. Hun skrev om en uddannelse – grafisk designer – som hun var ved at uddanne sig til og delte diverse opgaver og designs hun havde lavet. Jeg syntes det så fantastisk ud, men på det tidspunkt var jeg midt i 2. g, ovenud skoletræt og hver dag var det en kamp at komme i skole. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle gå yderligere 4 år i skole. Desuden havde jeg svoret, da jeg var halvvejs i 2.g og på ingen måde kunne se lys for enden af tunnelen, at jeg aldrig ville tage en uddannelse, der var længere end 2 år.
Jeg fandt derfor en uddannelse på et erhvervsakademi, som kun tog 2 år. Jeg ville læse til designteknolog, med speciale i visuel kommunikation på VIA i Herning. Jeg ville komme til at designe hjemmesider og magasiner, og arbejde med virksomheders identitet og jeg kunne ikke vente. Men jeg skulle selvfølgelig også have det nærmest obligatoriske sabbatår. Jeg brugte derfor året på at forberede mig og da optagelsesprøven kom, følte jeg mig så klar. Jeg blev dog noget overrasket, da halvdelen af optagelsesprøven syntes at bestå af tegne opgaver. Ikke i forhold til kreativitet, men i forhold til naturtro gengivelse af objekter. Jeg afleverede optagelsesprøven, men stille og roligt gik det op for mig, at det ikke var det rigtige for mig. Man kunne kun blive grafisk design assistent, med mindre man ville læse videre.

Jeg huskede derfor Katarina’s blog og tog et ekstra kig på, hvad det egentlig var hun læste. I mellemtiden havde hun selvfølgelig delt en hel del mere af hendes uddannelse. Hun havde opbygget hendes egen webshop, med billeder og illustrationer, som hun selv designede, hun var ved at udgive hendes egen bog, med fede DIY’s, som både ser inspirerende ud i forhold til de 51 forskellige projektor hun fortæller om, men også i forhold til bogens grafiske layout og så var hun blevet udlært og havde delt hendes svendeprøve, til min store glæde. Jeg skyndte mig at læse den igennem og blev ellevild – det var dét jeg skulle lave! Jeg ringede derfor hurtigt til VIA og fortalte jeg gerne ville annullere mig ansøgning og tog efterfølgende til et møde på den skole, hvor jeg kunne læse til medie designer. Forløbet startede ikke før januar, så skolen anbefalede mig at tage grundforløbet til web-integrator (opsætning og kodning af hjemmesider) for at forbedre mine muligheder, når jeg engang skulle søge videre som medie grafiker. Det valgte jeg derfor at gøre og blev kort efter optaget på web-integrator uddannelsen, hvor jeg går nu, mens jeg forbereder mit portfolio, for senere at søge videre som medie grafiker – mit drømmestudie.

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle gå på en erhvervsuddannelse og slet ikke efter 3 år på gymnasiet, som forbereder én til noget lidt andet. De 5 år, der dengang virkede som alt for lang tid på en uddannelse, er sidenhen blevet til 10 år, men til gengæld er jeg nu helt sikker på, at jeg har valgt rigtigt og det havde jeg ikke kunnet, uden den ekstra tid.

Efterhånden vil jeg dele lidt flere ting fra min uddannelse, både i forhold til hvilke opgaver vi får, hvilke studierelaterede ting jeg laver i min fritid, praktiksøgning og opbygning af portfolio. Og så håber jeg bare på at kunne inspirere én, ligesom jeg selv blev inspireret.

ALEXANDER WANG AMELIA LOOK-A-LIKES

alexander-wang-lookalikespsd

LINKS: 1/EGO 200,- 2/ eBay 70,-

Siden jeg så Alexander Wang’s Amelia model, med såkaldt gitter mønster og runde nitter, for første gang, har jeg været en smule splittet. Jeg har på en eller anden måde, svært ved at placere dem i forhold til, hvad jeg synes er klædeligt. Jeg er ret overbevist om, at det skyldes sandalen er lukket.
Men når jeg så ser Lily Aldridge style dem, med et par ripped boyfriend jeans og en lace up top, kan jeg alligevel ikke lade være med at sukke over, at de ikke sidder på mine fødder. Jeg kan umuligt være den eneste, som ikke helt ved, hvad jeg skal mene om denne model og derfor valgte jeg at kiggede lidt rundet på nettet, for at se, om der ikke fandtes et lidt billigere alternativ for os, som ikke lige har 5000,- at smide efter et par sandaler, vi ikke er ovenud forelsket i. Og som i nok har regnet ud, fandt jeg frem til de to par, på collagen ovenfor.
Parret fra ebay er et ret godt alternativ til Amelia modellen, mens parret fra Ego nok mere er en model jeg ville vælge, da jeg synes skoen bliver en smule akavet at se på, med den lukkede model. Derfor synes jeg denne open toe model er ret genial.

Et lille tip: popsocket

popsocket-tip

Affiliate link: Popsocket 10,-

Som jeg skrev om her, har det længe været et mysterium for mig, hvordan piger med mindre hænder end mine, kunne håndtere deres iPhone 7 Plus, tilsyneladende uden problemer. Efter lidt research blev det mig bekendt, at det alt sammen skyldes en lille ting kaldet en popsocket. Og jeg besluttede mig hurtigt; sådan én måtte jeg eje!
Jeg kiggede lidt rundt på nettet og fandt ud af, at de står til 99,- på det danske marked. Det lyder måske ikke af meget og det er det sådan set heller ikke, men jeg vidste allerede dér, at hvis jeg kunne lide denne lille gadget, ville jeg hellere have en custommade, hvilket man kun kan få på det amerikanske marked. Jeg besluttede mig derfor for lige at tjekke ebay, for at se om de ikke skulle have et billigere alternativ, indtil jeg vidste om det var noget jeg ville få brugt. Jeg fandt derfor denne, til sølle 10 kroner med forsendelse og skyndte mig derfor at klikke den hjem.
Der gik omkring to uger til jeg modtog den og siden jeg satte den på, har jeg været overlykkelig for at have spenderet de 10 kroner! Den gør det så meget nemmere at håndtere min telefon. Nu lyder det også som om det virkelig var noget jeg havde problemer med før, men det kan nu altså godt være svært at holde ordenligt på telefonen, mens man ligger ned og prøver at skrive en besked, uden at få den i hovedet.. Men popsocket’en giver altså bare et bedre grib (hvilket også er det de brander sig på, så cadeau for det!), både når man skriver, tager billeder, snakker i telefon, scroller eller swiper. Den hjælper faktisk lidt på det hele! Udover det fungerer den også umådelig godt som holder, hvis man som mig, godt kan lide at læse en bog eller se en video, mens man spiser morgenmad, men ikke nødvendigvis ønsker at holde telefonen selv. Her kan man bare trække popsocket’en ud og stille telefonen vandret på bordet, smart ikke? Så undgår man både dårlige vinkler, hår i maden, fordi man læner sig indover, for bedre at se sin telefon eller stable den ovenpå diverse bordskånere og salt og peber sæt – jeg er altså fan!
I forhold til at have den i lommen, med et lidt tykkere bagparti, synes jeg ikke rigtigt det er et problem. Generelt har jeg aldrig min telefon i mine bukselommer, da de synes at blive mindre og mindre (er jeg den eneste, som har lagt mærke til det??). Jeg har derfor altid min telefon i min taske, hvor der jo i forvejen er fint med plads.

The embroidery trend

the-embroidery-trendAffiliate links: 1/Shein top – 65,- 2/H&M top – 149,- 3/Shein nederdel – 90,- 4/Shein top – 71,- 5/ASOS sko – 357,- 6/H&M Jakke – 399,-

Hvis du endnu ikke har bemærket broderitrenden, som synes at være overalt, kan du officielt udnævne dig til borgmester, af den sten du har levet under.
Personligt synes jeg det er en af de bedre trends, især for en som mig, der generelt er en smule farveforskrækket. Det er nemlig en virkelig fin måde, at snige en smule farve i sit outfit, uden at gå all in. Faktisk ejer jeg allerede nummer 4, dog i sort – det skulle jo nødigt blive too risky – og den tilføjer virkelig noget feminint, til min ellers androgyne garderobe. Udover det, er den overraskende blød, i forhold til dens 65 kroners pris. Et lille tip er dog, hvis man skal shoppe på shein, altid at kigge på størrelsesguiden, samt de kundeanmeldelser, der er i bunden af siden, da deres ting typisk er ret små i størrelserne. Jeg har selv købt min top i en large, for at være sikker på, der var plads til det hele – og det er der heldigvis.

New in – Shein loafers

shein-loafersAffiliate link: Shein loafers 174,-

Som jeg skrev her, havde jeg købt en masse hjem fra shein.com og jeg tænkte, at jeg også lige ville dele de her loafers, som jeg har været yderst tilfreds med. De er super behagelige at have på og så kostede de kun omkring 175,-, hvilket jeg synes, er ret godt givet ud. Jeg mig allerede til at style dem med et par ripped jeans og en oversized t-shirt, når vi for alvor går efteråret i møde (eller er vi i virkeligheden allerede gået det i møde? Jeg kan sgu aldrig finde ud af det i Danmark). De seneste par uger har de siddet på mine fødder non-stop (spørg mig ikke om fugtigheden i 26 graders varme), både som futtere søndag morgen, strolls ned af den lokale gågade og til diverse mandags eskapader med en nærmest krummende tær agtigt “jeg-har-herre-meget-sommerferie-fra-et-eller-andet-studie” attitude. Hvilket jeg på ingen måde har.

Mine seneste eBay køb

seneste-ebay-koeb

Affiliate links: 1/Kamera fjernbetjening 36,- 2/Popsocket 8,- 3/Fishnet stockings 18,- 4/Dermaroller 37,- 5/Korset 17,- 6/Bukser 31,-

Jeg køber om nogen en del på eBay. Jeg elsker at sidde og lede efter forskellige ting, til billigere penge end i butikkerne. Det er især en god ide, hvis det er noget, man ikke er helt sikker på, man vil få brugt og derfor kan få afprøvet, inden de helt store investeringer.
Jeg har derfor valgt at samle mine seneste 6 køb fra eBay og I kan læse om de forskellige køb, lige herunder:

1. Kamera fjernbetjening:
Nok den bedste investering til 36,- jeg nogensinde har gjort. Og så endda inklusive batteriet! Den kan ikke så meget andet, end at tage billeder og starte og stoppe video optagelser på mit Nikon D5200, men det er også lidt en bedrift i sig selv. Det er i hvertfald en utrolig handy gadget, især hvis man er vant til at løbe frem og tilbage, med en 10 sekunders selvudløser, hvorefter resultatet stadig er et sløret billede, samt en mindre flatterende positur.

2. Popsocket:
Jeg følger en masse engelsk og amerikanske youtubere og bloggere, som alle synes at være indehaver af en iPhone 7 – plus modellen selvfølgelig. Det der dog undrede mig var, at de alle også syntes at have samme størrelse hænder som mig, selvom jeg selv har besvær med at holde min almindelige størrelses iPhone. Jeg fandt dog med tiden ud af, at det er fordi de benytter en såkaldt ‘popsocket’, som giver dem et bedre greb på deres telefon. Sådan en måtte jeg selvfølgelig også eje, men jeg ønskede altså ikke at give 99,-, uden forsendelse, for en sort sugekop, uden overhovedet at vide, om det var noget jeg ville få brugt. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve denne først – for hvad kan egentlig gå galt, når den koster 10,- med forsendelse?

3. Fishnet strømpebukser:
Man har set dem overalt på det seneste; på instagram, på blogge og på youtube og når man følger så mange, som styler dem på så forskellige måder, kan man ikke andet end at blive inspireret af dem. Jeg så fishnet strømpebukser overalt, selv i søvne og besluttede mig til sidst, at jeg måtte købe et par. Jeg kiggede først i min lokale H&M, men da de ikke havde dem, besluttede jeg mig for at købe dem et sted, hvor jeg vidste de ville have dem: på eBay. Jeg købte dem både i large og medium huller og har været helt tilfreds med dem.

4. Dermaroller:
Jeg har længe hørt diverse beauty guru’er på youtube, snakke om såkaldte ‘dermaroller’, som skulle forbedre og opstramme ens hud og eventuelle ar. Det lyder jo egentlig meget fint, for hvem kunne ikke bruge en lille opstramning hits og her? Jeg ville i hvert fald ikke have noget i mod det. Men jeg købte dem egentlig på baggrund af, at jeg ville prøve dem, i forhold til, at jeg har meget tydelige porer i mit ansigt, grundet min tidligere akne. Efter at have læst lidt rundt på nettet, valgte jeg at købe en både i 0.5 mm og 1.0 mm og har prøvet dem et par gange siden – men hold da op det kan være ubehageligt! Ikke for at skræmme nogen væk, for man må jo lide for skønhed, ikke? Men jeg vil tro, det er mere behageligt, hvis man har en anden til at gøre det for sig. Husk dog at læse om de forskellige teknikker til, hvordan man benytter dem, da man ellers kan ende med at gøre større skade end gavn. Læs eventuelt denne guide og se videoen, inden du kaster dig ud i at rolle dig til et smukkere ydre.

5. Korset bælte:
Korsettet har jeg faktisk skrevet om før og hvis I vil læse den fulde anmeldelse, kan I finde den lige her. Jeg har været helt tilfreds med det og det kan virkelig gøre en forskel til et hvert outfit. Det er dog one size, hvilket jeg kunne forstille mig, var et problem for nogle, da vi jo på inden måde ligner hinanden. Men det er en rigtig fin accessories, hvis man ønsker at fremhæve taljen, især til den nette sum af 15,-.

6. Bukser:
Disse bukser har jeg både skrevet om før, men især også bestil et par gange før. Det er mine absolutte ‘go-to’ bukser, da de både passer til brunch søndag morgen, men i den grad også til alverdens eskapader fredag aften. Materialet er utrolig lækkert og holder overraskende godt – taget prisen i betragtning. Jeg har aldrig haft et par, der gik i stykker og har egentlig kun bestilt et nyt par, fordi jeg ønskede dem i en større størrelse eller en anden farve. De er ret små i det, så jeg vil helt klart anbefale at bestille en størrelse eller to større, afhængigt af ens figur og polstring selvfølgelig. I mit tilfælde fremhæver mine lår alt hvad de kommer i nærheden af og jeg foretrækker derfor, at de er lidt mere oversized , for at undgå et ‘thigh-hugging’ look.

Min hverdags makeup

every-day-make-upLinks: 1/ Primer 97,- 2/ Liquid foundation 60,- 3/ Concealer 70,- 4/ Baby pudder 35,- 5/ Eyeshadow palette 240,- 6/ Eyeliner 40,- 7/ Mascara 110,- 8/ Highlight & contour palette 200,-

Selvom jeg har en ekstrem forkærlighed for fashion, så har jeg egentlig aldrig været den helt store beauty entusiast. Nok egentlig mest fordi jeg voksede op med akne og derfor følte make-up snarere var en nødvendighed, fremfor en egentlig interesse. Jo ældre jeg er blevet, er jeg dog begyndt at interessere mig mere for det, da det gik op for mig, hvor kreativ en verden det egentlig er og hvad man faktisk kan udrette med lidt bronzer og highlighter. Jeg er dog bestemt ikke særlig god endnu og jeg bruger nok også nogle teknikker, eller mangel på samme, som make-up artister ikke ser anerkendende på. Men for mig handler det egentlig mest om, at det skal være sjovt at lægge og at man tør eksperimentere – så skal det andet nok komme efter.

På collagen har jeg samlet de ting, som jeg bruger i min hverdags make-up og jeg har nummeret dem efter hvilken rækkefølge jeg bruger dem i, mens i nedenunder kan læse hvorfor jeg har valgt lige præcis disse produkter.

1/ Max Factor Smooth Miracle Primer
I lang tid brugte jeg faktisk ikke primer – nok mest fordi jeg ikke vidste, hvad det var og lidt følte det bare var endnu et unødvendigt og ikke mindst dyrt produkt. Min gamle roomie, som faktisk er make-up artist, fik mig dog til sidst overbevist om, at jeg burde prøve det; jeg har elsket det lige siden. Grundet min akne medicin har jeg utrolig tør hud og jeg er derfor utrolig glad for denne primer fra Max Factor, som både fugter huden og udfylder porerne.

2/ NYX Stay matte but nok flat liquid foundation
Jeg har været en del foundation igennem, fordi de enten var for mørke, for lyse, orangetonede eller havde glimmer i (det sidste forstår jeg stadig ikke helt?). Efter en del søgen er jeg dog landet på denne fra NYX, som jeg er virkelig tilfreds med, da den både har en varm tone, uden at blive orange, er ret dækkende, hvilket er rart, når man har døjet med akne og så indeholder den for guds skyld ikke glimmer (seriøst hvorfor?). Udover det så koster den også kun 70,-, som jeg synes er en helt fair pris, for et produkt med denne kvalitet. Jeg bruger den selv i farven ‘Creamy Natural’ (SMF04).

3/ NYX HD concealer
Jeg er de seneste år blevet utrolig stor fan af concealer. Især under øjnene, når man går i 3.g på gymnasiet, er på fjerdedagen med afleveringer til klokken 2 om natten, man drak lidt for mange vodka shots fredag aften og man tilmed har en 12 timersvagt i det lokale supermarked lørdag morgen. Jeg har valgt min i farven ‘Fair’ (CW02), som er lidt lysere og mere koldtonet end min foundation, for virkelig at lysne de områder, hvor jeg bruger concealeren.

4/ Matas Baby pudder
Translucent loose setting powder, baking i det hele taget; hvad? Det var umildbart min første reaktion, da jeg blev introduceret for dette koncept. Og kun forstærket, da jeg så prisen. Det var i mit hoved en dyr og unødvendig ting – præcis ligesom primeren. Da jeg prøvede det, ændrede jeg dog hurtigt holdning. Jeg creasede meget, da jeg brugte en primer, som gjorde huden mat, kombineret med en i forvejen tør hud og jeg begyndte derfor at bruge en setting powder. Dog gik det hurtigt op for mig, at jeg simpelthen var for nærig til at spendere over 200,-, på noget jeg putter i ansigtet i et par minutter, for derefter at børste det væk igen. Efter lidt research fandt jeg dog ud af, at baby pudder giver nogenlunde samme resultat, samtidig med der er trykt to søde elefanter og en sommerfugl på indpakningen – bliver det bedre? Det tror jeg ikke.

5/ Too faced natural matte eyeshadow palette
Ligesom med min foundation foretrækker jeg generelt min makeup uden glimmer og andre besynderligheder. Lige med øjenskygge er det dog mere acceptabelt, end med foundation, men jeg holder dog stadig meget af min matte eyeshadow palette fra Too Faced. Jeg har flere gange prøvet at finde en lignende, uden glimmer og i andre farver, men jeg synes ikke at kunne finde nogle, som ville passe lige så godt til mig, som denne.

6/ Wet’n wild eyeliner
Eyeliner bruger jeg nærmest hver dag, for at give lidt mere karakter til mine øjne og efter et halvt års tid, ser ens øjne altså nærmest unaturligt små ud uden.

7/ Rimmel London volume shake mascara
Jeg fik anbefalet denne, da den skulle være utrolig god til at give volumen og så skulle den være cremet i længere tid, grundet den geniale shake funktion. Jeg vil dog sige, at jeg er en smule skuffet, da jeg ikke føler den skiller mine vipper, som jeg havde regnet med. Men jeg er også vant til at bruge denne mascara med gummibørste, så måske det bare er en tilvænningssag.

8/ NYX highlight & contour palette
Jeg er utrolig begejstret for nærmest alt, hvad NYX laver, både grundet prisen, men også grundet kvaliteten, som hører med dertil. Og denne palette er ikke en undtagelse. Jeg er utrolig glad for den variation der er i paletten, som gør, at jeg har kunnet bruge den både om vinteren og om sommeren og med forskellige sammensætninger hver dag. Den bliver solgt for mellem 160-200,-, hvilket jeg synes er en helt fair pris – og så er det endda min far, der på helt egen hånd har købt den til mig. Det er sgu ret imponerende.

 

New in – eBay corset

corsetcorset-backeBay korset 16,-

Jeg har på det seneste set korsetter over alt på de sociale medier og er helt vild med trenden. Jeg kunne tydeligt se mig selv i en oversized t-shirt, med thigh boots og et korset i taljen.
Jeg skyndte mig derfor ind på ebay, for at lede efter et billigt alternativ som en start, da der nok på et eller andet plan, stadig er lidt jyde i mig. Jeg fandt frem til dette korset, til den nette pris af 16,-, og det er inklusiv forsendelsen! Der er ikke noget at sige til, at PostNord har det svært for tiden.. Men i hvert fald, jeg modtog den relativt hurtigt (under 2 uger, hvis jeg husker rigtigt) og var overordnet tilfreds.
Hvis man forventer en waist trainer, som der er reklameret med i annoncen, bliver man nok en kende skuffet. Det er på ingen måde en waist trainer eller en body shaper, for den sags skyld, men det vidste jeg jo godt – jeg ville jo have et bælte og som dét, udfylder den sit formål som forventeligt.
Det er onesize, i og med man kun kan bestille den i én størrelse. Dog består 80% af bæltet af elastik og ydermere kan man frit justere snørerne foran, så der er lidt at gøre godt med og samtidig giver det et helt andet look, end den lidt goth korset agtige wibe den ellers har over sig. Dog måler bæltet kun 67 cm, så der er dog grænser for, hvor meget det kan udvides.  Bæltet lukkes bagpå med velcro, hvilket virkelig er at foretrække, fremfor at skulle snøres af og på hver gang, man ønsker at iføre sig det.

Generelt synes jeg det er rigtig fint, taget prisen i betragtning, men jeg har dog bestilt et andet hjem, for at prøve en anden model og ikke mindst størrelse, da jeg ikke selv måler de 67 cm rundt om taljen.
There, I said it! Men husk på, det er jo blot et tal og jeg siger glædeligt, at det nye jeg har bestilt hjem, er i en størrelse large, for skal en størrelse virkelig definere os?

Tip: Hermés Oran look-a-likes

hermes-lool-alikes

Affiliate links: Sandal i sort / sandal i hvid

Hvis der er én sandal, som er at foretrække som investering til sommergarderoben, ville det helt klart være Hermés’ Oran sandaler. De er flittigt blevet vist frem, de seneste sæsoner og særligt i sommeren 2016, var de en ægte blogger-darling. Nærmest alle store danske bloggere rendte København tynd i dem, når de selvfølgelig ikke var på ferie i syden. Men der er heller ikke noget at sige til det, med et så tidsløst og enkelt design.
Dog kan 3600,- være en del at kaste efter et par sandaler, især hvis man er på SU, har forsikringer og regninger at betale og tilmed ikke engang er helt sikker på, at den passer ind i ens garderobe.
Derfor er jeg glad for, at jeg har fundet et alternativ til alle dem, der måske godt kan blive lidt irriteret over, gang på gang at sukke over de store bloggeres lækre outfits, bestående udelukkende at items til over 2000,- stykket, når man alligevel aldrig selv ville få råd, til bare ét af items’ene. Forstå mig ret, jeg er ret ligeglad med, hvad folk bruger deres penge på og de må for min skyld købe tasker til 60.000,- stykket i flæng. Jeg følte mig personligt bare mere inspireret, dengang det gjaldt om at udrette noget, med hvad man havde og samtidig få så meget for pengene som muligt.
Og lige præcis dét, synes jeg, at shein.com har klaret ret godt, med dette alternative og så tilmed til den nette pris af 170,-. Jeg synes de ligner ret godt og så kan man i hvert fald få testet modellen på sig selv, før man begiver sig ud i den helt store sandal investering.
Det jeg specielt godt kan lide ved shein.com er muligheden for at se andre kunders anmeldelser af produkterne, før man selv bestiller dem hjem. Anmeldelserne kan ses, hvis man scroller ned under produktbeskrivelsen. Her kunne jeg læse mig til, at de vidst er en smule små i størrelserne og især, hvis man har brede fødder, bør man bestille en størrelse større. Tippet er hermed givet videre!